top of page

Vorupør Fribørnehus søger erfaren pædagog i en tidsbegrænset stilling i vuggestue/børnehave på 30-35

Grundet barselsorlov i vores vuggestue søger vi en kontaktpædagog med tiltrædelse pr. 1. februar 2024 eller hurtigst muligt herefter. Arbejdet vil primært foregå hos vores mindste vuggestuebørn, men da vi er et integreret hus, vil tid hos de større vuggestuebørn og tid hos vores børn i børnehaven også forekomme.


Hvem er vi?

Vi er et fribørnehus, der er skabt af forældre i 2015, og vores højeste prioritet er varme hænder. Vi har de helt unikke rammer som Cold Hawaii og Nationalpark Thys natur, og vi lægger stor vægt på at være en del af disse omgivelser. Naturen og nærområdet vægtes højt - hvor vi både har hav, strand, klitter og skov i området. Vi vægter udflugter, både de små og de større, i godt og mindre godt vejr. Udover naturen har vi adgang til to nye legepladser, gymnastiksal og boldbaner.

Vi har et unikt dagtilbud hvor blandt andet tryghed og nærhed sættes højt. Vi har indrettet vores lokaler, så de appellerer til forskellige lege i forskellige læringsmiljøer. Vi arbejder med at inddrage børnene i et forpligtende om omsorgsfuldt fællesskab. Vi har et tæt samarbejde med vores forældregruppe, og så har vi en støtteforening, der støtter os med mange af de sjove ting, som udflugter, nyt legetøj, oplevelser m.m.

Hvad kan vi tilbyde?:

· En anerkendende og ressource fokuseret tilgang til hinanden

· Lyst og interesse i udvikling af vores pædagogfaglige kompetencer

· En positiv og engageret bestyrelse og forældregruppe

· Samarbejde med de andre fribørnehuse i vores område

· En flok skønne børn, der elsker de tætte relationer i et ”lille” børnehus

· Et lille samfund i en stor udvikling og med en kæmpe opbakning fra hele byen

· Et fantastisk personaleteam

Forventninger til dig:

· At du er uddannet pædagog, gerne med erfaring fra lignende jobs

· At du har lyst til at arbejde på tværs af både børnehave- og vuggestuegrupperne

· At du er flexibel i forhold til arbejdstider

· At du både kan samarbejde og arbejde selvstændigt, med udgangspunkt i Den styrkede læreplan

· At du har gå-på-mod og tager initiativ

· At du vil være med til at skabe et unikt børnehus, hvor tryghed, udeliv, leg samt pædagogisk faglighed vægtes højt og at du har stor nærhed til børnene og deres familier


Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Mette Kold, leder på tlf. 20929820 eller på mail mk@voruporfribornehus.dk


Ansøgning vedlagt relevant dokumentation og bilag afleveres i Vorupør Fribørnehus, Vesterhavsgade 15B, 7700 Thisted eller på mail mk@voruporfribornehus.dk


Ansøgningsfrist: 11. januar 2024 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: afholdes i uge 3

Hvis ikke du har hørt noget inden udgangen af uge 3 betragtes stillingen som besat til anden side.

Forud for ansættelse indhenter Vorupør Fribørnehus børneattest.


Det kan forekomme at vi afholder løbende samtaler med ansøgere i ansøgningsperioden

Recent Posts

See All

Generalforsamling

GENERALFORSAMLING I VORUPØR FRIBØRNEHUS Den årlige generalforsamling afholdes TORSDAG DEN 22. FEBRUAR 2024 KL. 18.30 i Vorupør Fribørnehus Vesterhavsgade 15B, Nr. Vorupør, 7700 Thisted Dagsorden i hen

bottom of page